Er dét det hele værd? Part 2

Er dét det hele værd i forhold til ortoreksien?

Svaret er nok åbenlyst: NEJ, ortoreksien er ikke "det" værd.

Jeg er overbevist om at alle der engang har været der er enige i, at en spiseforstyrrelse aldrig er "det" værd. Man mister så ufattelig meget, livskvalitet, tid, venner, nydelse, fornøjelsen, osv. Når man lider af ortoreksi så lever man i sin egen lille bobble, alle ens tanker drejer sig om kost og træning. Hvad skal jeg spise næste gang? Jeg må hellere melde afbud til fødselsdagen, for hvad nu hvis de serverer kage? Det er psykisk sygt - og hårdt, og nærmest umuligt at sætte sig ind i, hvis ikke man selv har været der. Man opfører sig sært, og man kommer næsten med sikkerhed nogle ting som man senere fortrydder fordi man simpelthen ikke tør bevæge sig ud over sine trykke rammer, hvor man ved hvornår og hvad man skal spise og træne..

I den tid hvor jeg havde et ekstremt fokus på kosten og træningen, der var jeg ligeglad med alt og alle. Om jeg så havde vendt min trøje forkert - altså og hvad så? Humøret er fuldstændig i bunden, jeg skreg (bogstavelig talt) konstant af min familie, jeg græd så snart jeg ikke kunne få den mad jeg ville have, og jeg havde ingen energi eller overskud til noget som helst. Jeg faldt næsten i søvn i timerne, fordi min krop var fuldstændig smadret og udkørt, jeg droppede mit sociale liv konstant - hvilket jeg ellers altid har vægtet ufattelig højt førhen. Man går glip af så meget, man mister så ufattelig meget fordi man ikke deltager i noget og holder sig for sig selv. Man ender med at være alene, have sin kost og sin træning - og bliver man lykkelig af det?

Min pointe med det her indlæg er, at hvis DU selv (eller kender en) der er på vej ud af et sidespor så find hjælp i tide, uanset om det gælder ortoreksi, anoreksi eller et alkoholproblem - ellers vil du fortryde det senere hen.